Laravel vs. WordPress sammenligning

 

Over 5.000 brugere har brugt vores tjeneste

Én ting er hvor du vælger at få din hjemmeside hosted, noget andet er hvilket system du vælger at få den udviklet i. Her er WordPress og Laravel to af de oplagte muligheder. Begge CMS systemer er populære og har sine klare fordele, men det er vidt forskelligt hvornår du bør vælge hvad.

Vi har derfor lavet en sammenligning af Laravel vs. WordPress, for at give dig et indblik i, hvornår du bør vælge hvad.

Valg af CMS til hjemmeside

  • Vi sammenligner 4 parametre

Det kan være vanskeligt at vælge hjemmeside CMS, men der er ingen tvivl om at Laravel og WordPress er to af de bedste kandidater. Det er derfor vi har valgt at gennemgå de to CMS systemer. Der er over 60 millioner WordPress hjemmesider på verdensplan, mens Laravel er et lidt nyere men rigtig godt system, til mere skræddersyede og avancerede løsninger.

I det følgende sammenligner vi dem på hastighed, performance, pris og sikkerhed. Har du problemer med dit valg af hjemmeside CMS? Så se med her:

Hastighed

Laravel: Gør det muligt at få en rigtig hurtig hjemmeside, da en clean kodestruktur giver et begrænset antal overflødige filer og kode.

WordPress: Du kan hastighedsoptimere en WordPress hjemmeside til at blive relativ hurtig, særligt sammenlignet med andre CMS systemer. Over for hinanden, er der dog ingen tvivl om at Laravel er bedst. WP installationer indebærer rigtig mange filer, og en masse overflødig kode, som vil trække hastigheden ned.

CMS struktur

Laravel: Installationen er som udgangspunkt relativ simpel i kodestrukturen, hvilket gør at du ikke får installeret en masse filer, temaer og plugins, der ikke skal bruges. Det er en nyere teknologi der kom i 2011, hvilket gør at CMS strukturen er både moderne og fremtidssikret.

WordPress: CMS strukturen er en af svaghederne ved WordPress. Hvis man skal være lidt kritisk over for WP-platformen, er kodestrukturen mere snørklet og umoderne.

Selvom Laravel er klart bedst på det område, skal det dog nævnes af WordPress kontrolpanelet er brugervenligt – du får nærmest ikke et CMS der er mere enkelt og intuitivt end WordPress.

Pris

Laravel: Der er ingen tvivl om at Laravel er perfekt til skræddersyede hjemmesider, men prisen er derefter. Du får en moderne og fremtidssikker løsning på mange måder, men du betaler for det. Naturligvis. Udviklingsprisen er det punkt, hvor WordPress klarer sig markant bedre end Laravel.

WordPress: Det er billigt at komme i gang med WordPress, men hvis du driver en større forretning, bør du stille dig selv spørgsmålet hvorfor. Det er helt bestemt prisvenligt, brugervenligt og med en masse plugins. Det har bare sine begrænsninger, inden for kodestrukturen og sikkerheden, sammenlignet med udviklede webløsninger. Men til prisen, får du rigtig meget for pengene.

Sikkerhed

Laravel: Som udgangspunkt et rigtig sikkert CMS system, da platformen er moderne og enkel. Der findes ikke en masse sikkerhedshuller, uopdaterede plugins eller features, og så kan det faktisk være svært at genkende en Laravel hjemmeside, når man ser en.

WordPress: Står i skarp kontrast til Laravel på sikkerheden. For WordPress er kendt for at have sikkerhedshuller, men hvis du løbende holder WP-versionen, temaet og plugins opdateret, samt får taget backups, kan det fint fungere. Der er naturligvis forskel på om du driver en frisørsalon, eller det er en hjemmeside til Vestas. Det er klart.

Til sidst kan det opsummeres at WordPress er en billig, populær og brugervenlig løsning til mindre behov. Det kan være til håndværkerfirmaer, hobbybrug eller en personlig blog. Vi er selv rigtig glade for systemet.

Du kan her se mere om WordPress hjemmesider, herunder fordele, muligheder og WP som platform, hvis du overvejer om det er den rette løsning for dig. På mange måder en god og anvendlige CMS platform, for små og mellemstore virksomheder, der ikke har +100.000 kr. til at få lavet en ny hjemmeside.

Driver du en større forretning hvor hastighed, sikkerhed og skræddersyede løsninger spiller en væsentlig rolle, bør du foretrække Laravel og tilsvarende programmeringssprog, der i højere grad bliver udviklet fra bunden.

Se også: Webhotel til hjemmeside